Kom med til et spændende og adrenalinfyldt foredrag med bjergredder Henrik Kobberø-Hansen, der tager dig med bag kulisserne i hans arbejde hos Tirol Bergrettung.
Med stor indlevelse fortæller han om de ekstreme situationer, hvor han og hans team tager enorme risici for at redde liv. Henrik deler sine erfaringer med at træffe lynhurtige beslutninger, der kan betyde forskellen mellem liv og død i det barske bjergterræn.
Du får også indsigt i de bedste skiudstyrstips fra en ægte nørd, og lærer, hvordan du kan forbedre sikkerheden på din egen skiferie – og hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude.