Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

2 marts 2026 – Hedetouren med Annamette Fuhrmann

2 marts, 2026 kl. 19:00 - 21:00

Annamette Fuhrmann inviterer til en underholdende og inspirerende aften med menodramatisk akuthjælp til alle os, der er klar til at flytte i skoven (hvor vi kan svede i fred). Er du uforberedt, panikslagen, hårdt ramt eller bare nysgerrig på hvordan du kommer styrket igennem den her fase af livet – så er denne aften lige noget for dig.

Du er ikke alene

På sin populære Instagram-profil @fuhrmannshedetur deler Annamette alt om overgangsalderen. Både det alvorlige, det triste, det skæve og de sjove sider af overgangsalderen. Men nu skal vi også mødes i virkeligheden, stå sammen og finde gensidig inspiration til at tackle dét, der immervæk rammer halvdelen af verdens befolkning og desværre stadig er tabuiseret og underprioriteret som samtaleemne (og det skal vi lave om på!).

Akuthjælp til overgangsalder-rage

Annamette har været rasende over manglen på information, åbenhed og viden om den del af et kvindeliv, der kan påvirke os i rigtigt mange år. Vred over lægernes ikke-hjælp, omgangskredsens manglende forståelse og sin egen afmagt. Annamette har derfor samlet sine allerbedste råd, erfaringer og tåkrummende anekdoter og er klar til at dele dem med dig denne aften.

Du kan blandt andet se frem til følgende emner:

  • Hvorfor taler vi ikke mere om overgangsalderen?
  • Hormoner og hukommelse
  • Annamettes 10 bud til overgangsalderen
  • Hvad ville jeg gerne have vidst før overgangsalderen startede
  • Farvel tabu
  • Hvad sker der med hjernen i overgangsalderen?
  • Fællessang

Annamettes bedste råd:
Lær at give slip. Du er i en periode af dit liv, hvor der skal skiftes fokus og gives slip. Det, der var, kommer aldrig tilbage, men der er noget smukt over et blankt stykke papir, og du bestemmer helt selv, hvad der skal på det. Brug dine søvnløse nætter til at drømme og lægge planer, for det er din overgangsalder – du bestemmer.

KØB BILLET

Om
Annamette er journalist, radiovært, forfatter og udråbt klubleder af Danmarks største Menopause Community på Instagram @fuhrmannshedetur.

Detaljer

Dato:
2 marts, 2026
Tidspunkt:
19:00 - 21:00
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
https://www.originaltalks.dk/events/annamette-fuhrmann-hedetouren-455

Arrangører

Original Talks
BOXEN Holbæk

Sted

BOXEN HOLBÆK
Østre Havnevej 11
Holbæk, 4300
+ Google Maps
Telefon
70705090
Se Sted hjemmeside